Unibet Bingo

18+, regler & vilkår gælder*, Spil ansvarligt, Hjælpelinje på StopSpillet.dk – Tlf. 70222825, Selvudelukkelse: Rofus.nu,
Indbetal 100kr og få 100 Cash Free Spins. Cash Free Spins udløber efter 60 dage. Gevinster fra Free Cash Spins er kontanter, som kan udbetales.

Unibet Bingo

Hvis du er glad for online bingo, så kender du måske allerede Unibet Bingo. De var nemlig med helt fra starten, da online bingo blev tilladt i Danmark i 2018. Unibet Bingo hører, som navnet lyder, under Unibet, der ejes af Kindred Group – en af de største spiludbydere i verden. Så der er altså ingen tvivl om, at de kan deres kram, når det kommer til online bingo og casinoer. Hvis du synes, der er noget bekendt ved Unibet Bingos hjemmeside, så kan det være du tidligere har spillet hos Maria Bingo. De er nemlig også ejet af Kindred Group, og derfor deler Unibet Bingo og Maria Bingo også bingoklient – og det er altså tydeligt.

Ikke desto mindre vil vi i denne anmeldelse tage et nærmere kig på, hvad Unibet Bingo har at byde på.

Unibet bingo forside

Sådan kommer du i gang på Unibet Bingo

Ligesom på Maria Bingo er det nemt at komme i gang på Unibet Bingos hjemmeside. Tre simple skridt, og så er du klar til at spille.

  1. Opret en konto – Du opretter en konto på Unibet Bingos hjemmeside her*. og udfylder de nødvendige informationer i formularen.
  2. Verificer din konto – Din konto skal selvfølgelig verificeres med NemID, og derefter kan du lave din første indbetaling.
  3. Begynd at spille – Så er du klar til at spille! Hos Unibet Bingo finder du masser af bingospil, minispil og de helt store jackpots. 

Spil gratis de første 14 dage

Er det første gang du spiller hos Unibet Bingo, så har de et fedt tilbud. De første 14 dage, kan du nemlig spille bingo helt gratis, når du tilmelder dig hos dem. Når du har oprettet din konto, så skal du vælge et alias og et lykkenummer, og derefter har du adgang til deres bingorum for nybegyndere. Det hedder Centre Court, og her kan du spille gratis fra kl 9.00 til 11.00 om formiddagen, samt fra 19.00 til 21.00 om aftenen. Dine gevinster i Centre Court kan du derefter få ombyttet til bingoplader eller spins i deres bingo minispil. Det er ingen sag at lære at spille bingo hos Unibet Bingo. Du får nemlig tre bingoplader til hvert spil i Centre Court, så du kan lære spillet godt at kende.

En anden god ting hos Unibet Bingo er at de har skrevet en super fin guide til, hvordan du kommer i gang med at spille bingo. Den finder du lige her. Det er fedt, at de gør noget ud af, at hjælpe nybegyndere godt i gang, så de kan få en god spiloplevelse.

Bingorum og bingochat

Når du har oprettet dig, valgt dit alias og lykkenummer er du som sagt klar til at spille bingo hos Unibet Bingo.

Du kommer først ind i Bingolobbyen, og her er altså knald på! Her finder du ikke mindre end seks bingorum, hvor du kan følge med live i de forskellige præmiepuljer og mulige jackpotgevinster. Inden vi kommer for godt i gang med bingorummene, skal vi lige se lidt på bingopladerne. Hos Unibet Bingo kan du nemlig købe plader for helt ned til 1 kr per plade, og op til 10 kr per plade. Så der er altså noget for dem, der bare vil spille stille og roligt og bare hygge sig, og for dem der vil have lidt mere spænding og satse lidt større.

Bingorummene

De seks bingorum er Mega, Goddess, All Stars, The Podium, Fairway og sidst men bestemt ikke mindst Mega Jackpot. De forskellige bingorum kører med forskellige udgaver af bingospil. Hos Unibet Bingo er der nemlig tre typer bingo:

  • Bingo 75
  • Bingo 90
  • Bingo 75 Variant

Det er lige til at miste pusten over alle de muligheder, ikke? Derfor er det selvfølgelig godt, at du som nybegynder kan prøve det hele af i begynderrummet først. Men tilbage til bingovarianterne.

Bingo 75 er den helt klassiske bingo med 75 numre. Det er rummet All Stars. Her har bingopladen 25 felter med fem på hver led. Hvert felt har et nummer – bortset fra feltet i midten, der er tomt. Her spilles der om præmier på hver af de fem rækker. I første runde, om én række, kan du vinde både ved en horisontal række, en skrå række, eller en række på langs. I de resterende runder, 2-5 er det udelukkende de horisontale rækker, du kan vinde på. Så der er altså masser af præmier på højkant.

Bingo 90 er bingo med 90 numre. Det er rummene The Podium og Fairway. Her har du tre rækker med numre, i stedet for fem. Her spilles der om tre præmier: først én række, to rækker og til sidst fuld plade i et spil. 

Du finder også Bingo Variant, som også har 85 numre ligesom det klassiske bingo. Her er feltet i midten dog ikke tomt. Ligesom hos Maria Bingo fungerer Unibet Bingo Variant sådan, at du køber en strimle af plader frem for enkelte plader. Den består af tre plader med 25 unikke numre på hver. Så her har du altså lidt at holde øje med. Ellers fungerer spillet ligesom det klassiske bingo.

Hos Unibet Bingo er rummene netværksrum – det betyder, at der kan være spillere fra hele verden med i spillene, og derfor kan der også være ret mange spillere.  Det kan gøre det sværere at vinde, men til gengæld er der også store gevinster i deres jackpots.

Spil dansk – bare ikke i chatten

Når du spiller bingo hos Unibet, foregår det selvfølgelig på dansk, selvom Unibet har en global baggrund. Hvis der skulle opstå problemer og du skulle få brug for hjælp undervejs, har de også et dansk Helpcenter og en livechat, hvor du kan få hjælp alle ugens dage fra 9-23.00. Så skulle man måske også tro, at deres bingochat i bingorummene er dansk, men det kan Unibet Bingo desværre ikke prale af. 

Ingen onlinebingo uden en bingochat – og det gælder også her hos Unibet Bingo. Men da Unibet Bingos bingorum som nævnt ovenfor er de såkaldte netværksrum, betyder det også at chatten er en del af det større netværk. Derfor er chatten international, og der kan være spillere med fra hele verden, hvorfor chatten er på engelsk og ikke på dansk. Det er selvfølgelig super ærgerligt, hvis du foretrækker en dansk chat med dansk hygge. På den anden side kan det også være en virkelig spændende oplevelse at skrive sammen med mennesker fra hele verden. Så kan I jo tale om, hvordan vejret er i England eller Indien, hvad I har planer om at lave efterfølgende, eller måske bare en snak om verdenssituationen.

Unibet har også deres eget Community forum, hvor du kan skrive med de andre spillere inden for mange forskellige kategorier. Så hvis du er i tvivl om noget i forhold til bingo, og du ikke kan få svar på det i chatten, så kan du jo altid skrive inde i forummet.

Selvom chatten måske ikke kan give dig den helt samme sociale oplevelse, som de traditionelle bingohaller, så har den alligevel noget at byde på her. Unibet Bingo giver dig nemlig også mulighed for at deltage i konkurrencer i chatten, hvor du også kan vinde fede præmier. Her finder chatmoderatorerne på forskellige konkurrencer – det kan fx være at I skal færdiggøre en sætning eller gætte filmtitler.  Det kan også være, at I skal skrive jeres fødselsdage i chatfeltet, og så når tallene udråbes i bingospillet, kan vedkommende med den matchende fødselsdag være heldig at vinde. Chatmoderatorerne er virkelig opfindsomme, når det kommer til spil og konkurrencer i chatten.

Ikke desto mindre kunne vi godt savne en decideret dansk bingochat, for der er bare et eller andet med hyggen, hvor vi danskere kan dele alt fra strikkeopskrifter til madopskrifter, mens vi spiller lidt bingo – ligesom i de gode gamle bingohaller. Det trækker derfor en smule ned – men hvem ved, måske går det op for Unibet Bingo inden længe, at de godt kunne gør mere ud af chatten.

Minispil hos Unibet Bingo

En ret fed og sjov ting du kan finde hos Unibet Bingo er deres minispil. I skrivende stund har de hele 23 minispil, som du finder i højre side af skærmen. Det er minispil, som du måske allerede kender fra Unibet. Her er alt fra Mega Goddess til Cuddly Cuties, Rainbow Rush eller endda Danmarksspillet. Der er altså noget for enhver smag.

Det fede ved minispillene er, at du også finder dem inde i bingoklienten. Det vil altså sige, at mens du venter på, at tallene råbes op, og dine plader fyldes ud, kan du more dig med et eller flere af de mange forskellige minispil.

Minispil hos Unibet Bingo

Kampagner

Foruden at have en god opstart for nye spillere med mulighed for at spille gratis og lære bingospillene at kende, så er Unibet Bingo også kendte for deres Loyalitetshjul.

Loyalitetshjulet fungerer sådan, at du i et såkaldt Loyalitetsprogram opsamler point, når du spiller bingo og minispil. Pointene fyldes på en Loyalitetsmåler, og når den er fyldt, går du videre til næste niveau. Hver gang du stiger i niveau, får du et spin på Loyalitetshjulet – og her er du garanteret en gevinst. Gevinsterne stiger i værdi, jo længere du når på Loyalitetsprogrammet, og du kan vinde alt fra penge til bingokuponer og free spins til minispillene. Ind imellem kører de også særlige kampagner i forbindelse med Loyalitetshjulet. Det er altså et fint program, Unibet Bingo har lavet, og en god måde at belønne de loyale spillere på.

Ind imellem kan du også være heldig at finde et såkaldt BOGOF tilbud i de forskellige bingorum. BOGOF er en forkortelse for Buy One Get One Free. Det betyder altså, at når du køber én bingoplade, så får du én gratis.

Der kan også af og til være internationale bingoturneringer, hvor du spiller mod bingospillere fra andre lande.

Det eneste vi lige studser over, er at Unibet Bingo ikke rigtigt tilbyder nogen bonusser – men deres kampagner og Loyalitetshjul vejer alligevel fint op for det.

Der er altså ofte mulighed for nogle gode kampagner og tilbud hos Unibet Bingo. Hvis du vil være sikker på, at du ikke går glip af noget, så anbefaler vi, at du tilmelder dig deres nyhedsbrev.

De helt store bingo jackpots

Når vi taler om online bingo, så kan vi heller ikke komme uden om bingo jackpots. Her kan Unibet Bingo altså prale af at have nogle af de helt store jackpots.

Her gælder det om at få fuld plade inden for et bestemt antal udråbte numre. Jo færre udråbte numre, du har, jo større kan din jackpotgevinst blive. Da Unibet Bingo kører over netværksrum, gælder det ligeledes for deres jackpots. Det betyder, at spillere fra hele verden kan være med, men det betyder så også, at summerne kan blive svimlende store. Sammen med Maria Bingo har Unibet Bingo Danmarks største bingo jackpot, der kommer op over én million kroner. Her er både progressive, faste og stigende jackpots, der kører efter forskellige regler og udbetalingssummer, som, du kan læse meget mere om her.

Alle bingorum har både en fast og en progressiv bingo jackpot tilknyttet, hvilket gør det super spændende at spille. Men der er mange regler vedrørende jackpots, så derfor anbefaler vi altså at du læser dem igennem ovenfor. Du kan også læse mere om dem på de enkelte bingorums sider.

Unibet Bingo jackpots

Bingo på mobilen

Du kan selvfølgelig også spille Unibet Bingo direkte fra din mobiltelefon eller tablet. Her er det muligt at spille i en ganske fin mobiloptimeret browser. Selvom Unibet har apps til både casino, sportsbetting og poker, har de desværre ikke nogen app til bingo. Det ærgrer vi os selvfølgelig lidt over, men i bund og grund fungerer det også lige så fint at spille i browseren – selvom chatten ikke kører helt optimalt her, men her har vi endnu ikke oplevet en super god chatfunktion på de mindre skærme hos nogen spiludbydere. Så alt i alt er computeren altså at foretrække, når det gælder bingospil. Det er sådan set en ret generel ting, når vi taler om online bingo. Formatet fungerer bare lidt bedre på en større skærm, hvor du har bedre overblik over dine bingoplader, chatten og spillets generelle forløb.

Andre spil hos Unibet

Hvis du trænger til at prøve noget andet og få dig en lille pause fra bingo og minispil, så er Unibets hjemmeside jo strikket så smart sammen, at du også har adgang til deres sportsbetting,  onlinecasino og poker. Her er det altså også muligt at oddse til fodboldkampe og andre sportsturneringer, eller du kan spille live casino. Eller hvad med bare at prøve dig frem blandt de mange spillemaskiner eller kortspil. Der er noget for enhver smag.

Samlet vurdering

Der er ingen tvivl om, at Unibet Bingo har meget at byde på. Det er en af de helt store inden for online bingo her i Danmark, og vi forstår godt hvorfor. Hjemmesiden er flot og brugervenlig – det er nemt at komme i gang med at spille, samt der er god mulighed for hjælp undervejs i deres Community og Helpcenter. Det er altså super nemt at komme i gang med bingospillene her.

Unibet har masser at byde på i de forskellige bingorum, og du kan købe bingoplader til både 1 kr og helt op til 10 kr. Der er altså noget til både de lidt forsigtige og til de lidt mere dristige spillere. Med hele seks bingorum kommer du heller aldrig til at kede dig, og slet ikke hvis du stiler efter en af de kæmpestore jackpots.

Vi ærgrer os dog en smule over, at der ikke er en decideret dansk bingochat, for det giver altså bare lidt ekstra til den sociale og hyggelige spiloplevelse, som vi kender fra de traditionelle bingohaller. Ikke desto mindre er der jo mulighed for at få udvidet sine horisonter i den internationale chat.

Et andet lille bitte minus er fraværet af bonusser, men der er heldigvis meget, der vejer op for dette. Det er nemlig fedt, at Unibet Bingo tilbyder nye spillere 14 dages mulighed for at lære bingospillet at kende kvit og frit. For ikke at tale om deres sjove minispil, fede kampagner, Loyalitetshjulet og de svimlende jackpotsummer i millionklassen. Du kan selvfølgelig også prøve dine kræfter af i andre online spil, som casino eller poker, eller en af de mange spilleautomater.

Der er altså rigeligt at give sig i kast med hos Unibet Bingo.

Om Unibet Bingo

Da Unibet startede ud i 1997 var det med sportsbetting i fokus. Sidenhen er der kommet rigtigt godt gang i den, da de har fået casino, poker og bingo på banen. Unibet er som bekendt en del af Kindred Group, som er en af verdens største onlinespilvirksomheder. Deres bingosoftware er lavet af det svenske, Relax Gaming, som også står for Maria Bingos bingoklient – og det er jo selvfølgelig også derfor, at de minder en del om hinanden – både i forhold til layout og de forskellige typer bingospil. Farvetemaet er dog noget helt andet, og det er især her Unibets sportslige identitet kommer til udtryk. Det er nok også netop med sportsbetting, vi kender Unibet bedst.

Andre gode danske bingosider

FAQ

Er det sikkert at spille bingo hos Unibet?
Ja, det kan du tro. Unibet har dansk licens og er underlagt den danske Spillemyndigheds regler og lovgivning, så du kan få en god og sikker spiloplevelse på nettet.

Hvor mange bingorum er der på Unibet Bingo?
Unibet Bingo har seks rum med hhv klassisk bingo, bingo 90 og bingo variant.

Kan jeg spille Unibet Bingo på mobilen?
Ja, du kan spille Unibet Bingo både på din smartphone og tablet. De har desværre ikke en app, så derfor må du spille i browseren.

Kan jeg spille bingo gratis på Unibet Bingo?
Ja, som nyoprettet bruger kan du spille gratis i 14 dage i deres Centre Court hver dag mellem 9-11.00 og 21-23.00.

annonce
annonce